Inklusion - forældre(med)ansvar

Forældre(med)ansvar for, at alle børn inkluderes i fælleskaber i Storkereden

Inklusion betyder, at alle uanset deres særlige behov eller forudsætninger, deltager aktivt i aktiviteter i sociale fællesskaber og dermed tilegner sig nye færdigheder.

Institutionens praksis tager udgangspunkt i, at alle børn vil, hvis de kan - og børn reagerer i de rammer, de er i, eller vi stiller dem i. Ved at tænke, at barnet vil, hvis det kan, vil de voksne helt automatisk være tilgængelig og dermed sætte nye rammer for barnet. Det kan bare være lidt hjælp til en lynlås, en knap og lign. Frem for alt, uanset hvilke aktiviteter vi foretager os, er barnets trivsel i fokus, for uden trivsel ingen læring og uden læring ingen udvikling.

Alle voksne, der kommer i institutionen, skal påtage sig et medansvar for et velfungerende børnefællesskab. Som forældre er det også vigtigt at se alle børn og sige godmorgen og farvel, til dem man møder på sin vej. Har man tid og overskud, må man hellere end gerne involvere sig mere.

Som forældre er det også vigtigt, sammen med sit eget barn, at udvise interesse for de andre børn. Det kan være på billeder, en sjov leg en tegning og lign. Man er som forælder en vigtig primusmotor for, at alle børn i en børnegruppe inkluderes. Det kan være at bestemme, at alle jævnaldrene skal med til fødselsdagen, lade sit barn lege med flere forskellige osv.

Vi har en fælles opgave i at lære børnene at indgå i et socialt fællesskab, uanset om det er i familien eller i institutionen, hvor alle har sin berettigelse og er lige vigtige. Det er også vigtigt, I hver især hjælper jeres barn med at overholde regler, uanset om andre ikke overholder dem. Vores erfaring er, at når vi i fællesskab gør en ekstra indsats, så bliver både det enkelte barn og hele børnegruppen mere harmonisk, og alle synes igen her er rart at komme og dejligt at være.

Børn reagerer og agerer ud fra de erfaringer, de har med sig, og er den uhensigtsmæssig, så må vi hjælpe det barn. Det er langt det nemmeste at udvise forståelse for inklusion og empati for det barn som er udfordret fysisk, end hvis det er en psykisk ubalance. Det, alle børn helst vil og har mest brug for i forhold til at udvikle sig i det hele taget, er at være inkluderet i børnefællesskabet, og det er her, vi skal påtage os voksenansvaret for, at det kan lykkes.