Forside
Profil og pædagogik
Aktionslæringskort

Profil og pædagogik
Aktionslæringskort

Aktionslæringskort

I Storkereden har vi via aktionslæringskort beskrevet hvorfor og hvordan

senest opdateret 11. juli 2025

Borddækning

Hvorfor

Opnå færdigheder
Det sociale aspekt
Styrke selvværdet

Hvordan

De voksne inddrager barnet i borddækningen ved at tælle, lægge bestik, tallerkner osv.
Børnene skiftes til at bidrage til fællesskabet ved at dække/rydde bord og hente mad.
Børnene oplever sig værdifulde ved at bidrage til noget, der har en værdi for andre. I børnehaven skiftes børnene til at være dagens hjælper.

Digital strategi

Hvorfor

For at give mulighed for at kunne øve sig i at benytte digitale medier
For at understøtte og stimulere den motoriske, sproglige og kognitive udvikling
For at dokumentere via billeder for børn og forældre

Hvordan

Børnene inddrages aktivt i at håndtere Ipad og kamaraer.
Vi benytter musik, Hit med lyden, tal, bogstavsspil og andet læringsmateriale. Vi bruger også ipad som visuel støtte og som opslagsværk, når vi går på opdagelse.
Vi tager billeder af hverdagen og aktiviteter og hænger dem på tavler og vægge, som udgangspunkt for børn og forældres samtale og evaluering for børn og voksne.

Måltidet

Hvorfor

Lyst til at spise og mærke sult og mæthed
Lære sunde kostvaner
En hyggestund for alle
Det sociale aspekt
Selvhjulpenhed

Hvordan

De voksne opfordrer børnene til at smage, og ingen tvinges heller ikke til at spise op.
Menuen er sund og giver mulighed for dialog om, hvor maden kommer fra.
De voksne tager ansvaret for, at måltidet er en hyggestund for alle, og de sidder samme med børnene. En gruppe af de 5-årige kan sidde alene.
Børnene øver sig i at sende maden rundt, spørge hinanden, når de mangler noget, dele det, der er på fadene, holde maden på egen tallerken, ikke pille i andres mad og ikke proppe munden.
Børnene øver eksempelvis brug af bestik, selv øse op, dække bord og rydde af.

Empati

Er evnen til at aflæse, genkende og forstå andres følelser. Det beskrives ofte som evnen til at sætte sig i andres sted. (Ikke at forveksle med sympati, som er evnen til at dele en følelse med en person, dvs. at man selv oplever samme følelse som personen). I empatien føler man sig ind i den anden, i sympatien føler man med den anden.

Hvorfor

En proces i den kognitive, emotionelle og sociale udvikling
Stimulerer evnen til at notere sig andres følelsesmæssige udtryk
Stimulerer evnen til at interessere sig og gøre noget for andre
Forebygger mobning

Hvordan

Vi justerer os til barnets følelse og hjælper barnet til at koble handling på.
Vi hjælper børnene til at afkode hinandens følelser og udtryk og sætter ord på ked af det, bange, vred etc.
Børnene skiftes til at være dagens hjælper, som bl.a. henter mad. Derudover bliver et barn i børnehaven hjælpeven til et nyt barn, der skal starte i gruppen.
Vi understøtter, guider og vejleder i konfliktsituationer, så børnene kommer igennem og videre sammen. Se i øvrigt praksiskort Konflikter og konflikthåndtering.

Fokusbarn

Hvorfor

Sikre at alle børn får en særlig opmærksomhed
Sikre et godt samspil barn voksen imellem
Opnå viden om barnet

Hvordan

Hver dag har alle medarbejdere i gruppen fokus på hver deres barn. Næste dag har vi hver især fokus på et andet barn i gruppen, indtil vi når alle børnene rundt. Så starter vi forfra igen.
De voksne bruger lidt ekstra tid på fokusbarnet i løbet af dagen og inviterer barnet til at sidde ved siden af, holde hånd, pusle, putte osv.
Ved samspil med barnet i mange forskellige situationer og relationer.

Forældresamarbejde

Hvorfor

Samarbejdet er afgørende for barnets trivsel
Gensidig udveksling af viden om barnet styrker, dets trivsel og udvikling
Forældrene er vigtige aktører og medvirkende til inklusion af alle børn
Forældresamtaler giver mulighed for en koordineret indsats

Hvordan

Tager kontakt til alle forældre, både formelt og uformelt.
Gør brug af forældrenes viden om eget barn i vores pædagogiske praksis og guider og vejleder til styrkelse af forældrerollen.
Involverer forældrene og opfordrer dem til at indgå specifikke legeaftaler.
Afholder intro- eller overleveringssamtaler, 3- og 4-års samtaler og ellers efter behov. Vi udfylder et kompetenceskema på hvert skolebarn, som sendes til barnets skole.

Fri leg

Kendetegnende for den frie leg er, at alle deltagere har lige muligheder for at forme legen. De voksne støtter og guider ved uoverensstemmelser børnene imellem, så alle har mulighed for at komme til orde og give udtryk for hver deres oplevelse.

Hvorfor

Udvikler sociale kompetencer og relationer
Udvikler kommunikative og intellektuelle færdigheder
Udvikler fantasi og kreativitet
Giver indsigt i andres forståelse og udvider verdensbilledet

Hvordan

Børnene bestemmer roller og handling.
I forhandlingsfasen, hvor legens roller og regler bliver planlagt, og i selve legen.
Legens indhold bygger videre på noget kendt og udvikles via børnenes ideer og initiativer.
Rollelegen bliver brugt til at bearbejde følelser og oplevelser og giver indsigt i andres forståelse af, hvordan en situation er eller kan være.

Garderoben

Hvorfor

Selvhjulpen
Opnå færdigheder
Kropsbevidsthed
Årstidsviden i forhold til påklædning
Det sociale aspekt

Hvordan

De voksne motiverer og opfordrer børnene til at prøve selv.
De voksne støtter, roser og udøver positiv guidning.
De voksne taler med børnene om højre/venstre, arme, ryg osv.
De voksne taler med børnene om, hvordan vejret er, kikker ud af vinduet osv.
De voksne opfordrer børnene til at hjælpe hinanden indbyrdes.

Godmorgen og farvel

Hvorfor

For at gøre opmærksom på, at man er kommet eller på vej hjem
Få hjælp, hvis der er brug for det
En god start på dagen er betydningsfuld for resten af dagen
Dagen afsluttes i god stemning

Hvordan

At man sammen med sit barn siger godmorgen og farvel til børn og voksne, man møder ved aflevering.
Om morgenen står personalet klar til at tage imod og vinke farvel, hvis der er behov for det.
Ved afhentning er der mulighed for at runde dagen af sammen med barnet, og evt. få informationer fra personalet om stort og småt fra dagens løb.

Guidet leg

Hvorfor

Styrke legekompetencer
Det sociale aspekt
Læring og meningsskabende dialog
Bearbejdning

Hvordan

De voksne tager ansvaret for legen og bestemmer spillereglerne.
De voksne har fokus på børnenes relationer og skaber rum og plads til det enkelte barn.
De voksne skaber fælles opmærksomhed og sætter ord på handlinger og følelser.
De voksne hjælper barnet med at skabe overblik over dets handlinger og forbinder barnets oplevelse ved at udvide og forklare.

Håndvask

Hvorfor

Lære barnet at vaske hænderne rene
Øve i god håndhygiejne
Skabe forståelse for håndhygiejne

Hvordan

De voksne er sammen med børnene på badeværelset og instruerer og hjælper. På badeværelserne hænger plancher, der viser, hvordan hænderne vaskes – vaskhændersange osv.
De voksne skaber faste rutiner for, hvornår der vaskes hænder – før og efter et måltid, kommer ind udefra osv.
De voksne taler med børnene om, hvorfor vi vasker hænder - bakterier, smitte og sygdom.

Forbyggende relationsarbejde

Personalet har fokus på at skabe udviklingsstøttende relationer ud fra den følelsesmæssige dialog, den meningsskabende og udvidende dialog samt den regulerende, vejledende/opdragende dialog.

Hvorfor

For at barnets skal opleve sig set, hørt og holdt af
For at barnet skal opleve sig vigtig og taget alvorlig
For at barnets skal opleve sig guidet og vejledt

Hvordan

Vi er anerkendende og nærværende, lytter og viser glæde i samvær.
Vi inddrager barnets initiativer og viser opmærksomhed og entusiasme.
Vi er anvisende og fortæller børnene, hvad de må, fremfor hvad de ikke må.

Kollegial feedback

Hvorfor

For at sikre fagligheden
Udvikling af pædagogisk praksis
Skabe refleksion og udvikling hos den enkelte
Få viden i spil og berige hinanden

Hvordan

Vi giver hinanden feedback løbende og struktureret.
Vi har fokus på et bestemt praksiskort i en uge af gangen.
Vi er nysgerrige og reflektoriske på hinandens og egen praksis.
Vi videregiver viden og lytter til andres.

Konflikter og konflikthåndtering

Hvorfor

Så børnene lære sig selv og sine grænser at kende
For at børnene kan lære at udtrykke egne følelser og behov
Opnår hensigtsmæssige handlemåder
Styrke selvstændigheden
Øge bevidstheden om eget følelsesliv, lære empati og respekt for andre

Hvordan

De voksne hjælper med at skabe overblik over konflikten og kommer med forslag til handlemuligheder.
De voksne viser omsorg for de implicerede børn.
De voksne observerer og forholder sig afventende, så børnene selv får mulighed for at løse konflikten.
De voksne lytter og lader alle komme til orde – ingen følelser er forkerte.

Læringsyn

Hvorfor

Fundament for læring og udvikling
De voksnes relation til børnene og optagethed er vigtige faktorer
Aktiv deltagelse for at give mulighed for at gøre sig egne erfaringer
Processen fremfor produktet for at børn kan øve sig i at dygtiggøre sig fremfor at holder sig tilbage af frygt for at fejle.
Det sociale aspekt - fordi børn lærer bedst i samspil med andre børn

Hvordan

Vi stiller krav og opstiller forventninger på en måde, som understøtter børnene i at udvikle selvstændighed uden de føler sig pressede.
Vi er trygge autoriteter, som børnene har tillid til, og vi udfordrer dem på nærmeste udviklingszone.
De voksne justerer sig efter børnenes optagethed og inddrager dem som aktiv medspiller i aktiviteter.
Vi tydeliggør, at læring handler om at øve sig og at øvelse gør mester.
Vi planlægger og tilgodeser børnefælleskaber/ fælles oplevelser og viser børnene tillid til, at de klarer det for at gøre dem modige.

Læsning

Hvorfor

Øger barnets viden og forståelse
Pirrer nysgerrighed og interesse
Sprogudvikler
Det sociale aspekt

Hvordan

De voksne sørger for, at historien er målrettet aldersgruppen, så barnet kan relatere til den.
De voksne taler med børnene om historien og hjælper barnet med at reflektere ved at sætte det i relief til noget kendt (dialogisk læsning).
De voksne benytter forskellige former for læsning, sang, rim og remser og gør brug af intonation, mimik og drama.
De voksne tager ansvaret for, at det er en hyggestund, hvor børnene sidder godt og afslappet sammen.

Massage

Børn masserer børn

Hvorfor

Det sociale aspekt
Kropsbevidsthed og selvfølelse
Styrkes i at mærke egne grænser og respekterer andres
Afslapning
Følesansen

Hvordan

Børnene samarbejder to og to om at give og modtage massage. Det skaber sunde venskaber.
Børnene mærker og lærer massagegrebene samtidig med, at der tales om kroppen og dens funktion.
Den, der skal masseres, skal først spørges om lov, og et nej skal altid respekteres. Under forløbet kan barnet altid sige til og fra og mærke, at andre retter sig efter det.
De voksne tager ansvaret for at skabe en god atmosfære, hvor børnene kan slappe af ved rolig berøring. Stimulerer følesansen via de forskellige massagegreb og redskaber f.eks. fodbad, pensel osv.

Mentalisering

En mentaliserende indstilling betyder, at den voksne kontinuerligt er opmærksom på og reflekterer over både sine egne og barnets mentale tilstande (følelser, tanker, intentioner, psykologiske behov m.m.)

Børn skal aldrig være alene i høj følelsesmæssig intensitet.

Hvorfor

For at barnet skal opleve sig anerkendt uanset følelsen
For at barnet kan lære at takle situationer hensigtsmæssigt
For at barnet på sigt kan afkode og reagere afstemt følelsesmæssigt

Hvordan

Vi er i følelsesmæssig faglig kontrol samt imødekommende og fortæller vores positive intentioner – jeg vil trøste, hjælpe etc.
Vi gør brug af mentaliseringstrappen, beroliger, undersøger og får barnet videre.
Vi bruger mentaliseringsværktøjerne bl.a. følelsestermometer og ansigterne, vred, glad, ked af det og bange.

Motorik, sanser og bevægelse

Hvorfor

Styrke barnets lyst til at bevæge sig
Øge kropsbevidstheden
Styrke indlæringsevnen
Udfordre barnets motoriske formåen
Det sociale aspekt

Hvordan

De voksne udviser entusiasme og vælger sjove aktiviteter.
De voksne vælger aktiviteter, der sætter fokus på de enkelte krops- og sansedele.
De voksne planlægger aktiviteter, der styrker elementære motoriske og sansemæssige færdigheder.
De voksne planlægger gradvist mere udfordrende aktiviteter.
De voksne vælger aktiviteter med turtagning, samarbejdsøvelser.

Målrettede aktiviteter

Hvorfor

Et konkret pædagogisk mål
Styrke noget bestemt
Udvide og berige
Det sociale aspekt

Hvordan

De voksne tager udgangspunkt i alder, aktualitet og læreplanstemaer.
De voksne strukturerer og planlægger ud fra kompetencer og genkendelighed.
De voksne tilrettelægger aktiviteter, så børnene opnår nye færdigheder og får ny viden.
Aktiviteterne tilgodeser sammenhold og hensyntagen.

Oprydning

Hvorfor

Give plads til at være her
Passe på tingene (respekt)
Det sociale aspekt
Skabe indre og ydre ro

Hvordan

De voksne guider og hjælper børnene med at rydde op og stiller relevante krav.
De voksne formidler vigtigheden af at sortere og sætte tingene tilbage på plads.
Børn og voksne hjælper hinanden med at gøre det indbydende og rart for hinanden.
De voksne prioriterer at indrette rummet overskueligt.

Puslebord

Hvorfor

En ren ble – renlighed starter på puslebordet
En hyggestund
Omsorg
Læring om kroppen og dens funktioner

Hvordan

De voksne sætter ord på og taler med barnet om dets handlinger.
De voksne har øjenkontakt, pludrer, snakker eller synger med barnet.
De voksne benævner trinvist funktionerne ved tøjskift.

Putning

Hvorfor

Barnet skal føle sig tryg ved at sove
Medvirker til gode søvnvaner
En rar oplevelse

Hvordan

De voksne skaber rolige og harmoniske rammer.
De voksne tager hensyn til barnets vaner og arbejder hen mod en god søvnrytme.
De voksne hygger om barnet og er opmærksomme på barnets rutiner såsom sut, bamse og lign.

På tur

Hvorfor

Oplevelser, frisk luft og styrke motorikken
Oplever årstidernes skiften
Lærer at færdes i trafikken og naturen
Giver mulighed for at tale om det, man ser, hører og oplever
Det sociale aspekt

Hvordan

De voksne gør brug af nærmiljøet og benytter kommunale tilbud og andet.
De voksne taler med barnet om, hvad der sker i naturen på de forskellige årstider.
De voksne guider barnet til at færdes i trafikken, lære færdselsreglerne og skærpe deres opmærksomhed på deres færden.
De voksne skærper barnets opmærksomhed, og turen tilgodeser tid til forundring og nye opdagelser.
En fælles oplevelse – venter og hjælper hinanden.

Samling

Hvorfor

En hyggestund for alle
Det sociale aspekt
Tryghed og genkendelighed
Øver og træner

Hvordan

De voksne tager ansvaret for at skabe en god stemning, hvor børn og voksne uforstyrret kan være sammen.
De voksne hjælper børnene med at øve sig i at fortælle, lytte og forstå hinanden.
De voksne sørger for faste overordnede rammer og rutiner.
De voksne igangsætter aktiviteter, der tilgodeser og stimulerer sproget og tilfører ny viden.

Social inklusion

Hvorfor

Alle børn har ret til at deltage i sociale fællesskaber og få mulighed for at indgå og udvikle positive sociale relationer
Det er i samspillet med andre, vi udvikler vores selvforståelse, selvværd og selvtillid
Det er i relationer, vi giver og modtager anerkendelse
Når vi er aktive og deltagende sammen med andre, styrkes evnen til at samarbejde

Hvordan

Hjælper og guider børnene ind i fællesskabet
Sørger for, at alle børn indgår i relation med voksne
Anerkender barnet for den, det er, og har fokus på barnets kompetencer
Iværksætter inkluderende tiltag og aktiviteter

Sprog og kommunikation

Hvorfor

For at styrke den personlige, kognitive og sociale udvikling
For at give mulighed for at indgå i leg og at påvirke legen
For at tilegne sig ny viden og skabe omverdensforståelse
For at udtrykke tanker, følelser og behov

Hvordan

Laver sproglige aktiviteter og sætter ord på følelser, handlinger og oplevelser.
Guider børnene i at bruge sproget i leg og konflikt.
Taler med børnene og inviterer til dialog og samtale.
Vi er lydhøre og imødekommende over for barnets henvendelser og udsagn.

Den gode overgang

Hvorfor

For at tilgodese en tryg start for barnet
For at sikre en vis genkendelighed
For at sikre, at vigtig viden om barnet overdrages
Et stabilt bagland giver tryghed og mod til nye udfordringer

Hvordan

Vi samarbejder internt og eksternt om, at børnene får kendskab til nye voksne, nye børnefælleskaber, de fysiske rammer og rutiner.
De fysiske rammer og praksiskortene er den røde tråd internt. I forhold til skolerne tager vi udgangspunkt i det decentrale bestemte tema og besøg.
Vi arbejder ud fra, at den viden vi tilegner os, tilhører barnet og overdrages via samtale og/eller dialogmaterialet.
Sørger for, at børnene får sagt ordentligt farvel og kommer på besøg igen i institutionen.