Aktionslæringskort

Hvorfor

• Opnå færdigheder
• Det sociale aspekt
• Styrke selvværdet

 Hvordan

• De voksne inddrager barnet i borddækningen ved at tælle, lægge bestik, tallerkner osv.
• Børnene skiftes til at bidrage til fællesskabet ved at dække/rydde bord og hente mad.
• Børnene oplever sig værdifulde ved at bidrage til noget, der har en værdi for andre. I børnehaven skiftes børnene til at være dagens hjælper.

Hvorfor

• For at give mulighed for at kunne øve sig i at benytte digitale medier
• For at understøtte og stimulere den motoriske, sproglige og kognitive udvikling
• For at dokumentere via billeder for børn og forældre

Hvordan

• Børnene inddrages aktivt i at håndtere Ipad og kamaraer.
• Vi benytter musik, Hit med lyden, tal, bogstavsspil og andet læringsmateriale. Vi bruger også ipad som visuel støtte og som opslagsværk, når vi går på opdagelse.
• Vi tager billeder af hverdagen og aktiviteter og hænger dem på tavler og vægge, som udgangspunkt for børn og forældres samtale og evaluering for børn og voksne.

Hvorfor

• Lyst til at spise og mærke sult og mæthed
• Lære sunde kostvaner
• En hyggestund for alle
• Det sociale aspekt
• Selvhjulpenhed

 Hvordan

• De voksne opfordrer børnene til at smage, og ingen tvinges heller ikke til at spise op.
• Menuen er sund og giver mulighed for dialog om, hvor maden kommer fra.
• De voksne tager ansvaret for, at måltidet er en hyggestund for alle, og de sidder samme med børnene. En gruppe af de 5-årige kan sidde alene.
• Børnene øver sig i at sende maden rundt, spørge hinanden, når de mangler noget, dele det, der er på fadene, holde maden på egen tallerken, ikke pille i andres mad og ikke proppe munden.
• Børnene øver eksempelvis brug af bestik, selv øse op, dække bord og rydde af.

Er evnen til at aflæse, genkende og forstå andres følelser. Det beskrives ofte som evnen til at sætte sig i andres sted. (Ikke at forveksle med sympati, som er evnen til at dele en følelse med en person, dvs. at man selv oplever samme følelse som personen). I empatien føler man sig ind i den anden, i sympatien føler man med den anden.

Hvorfor

• En proces i den kognitive, emotionelle og sociale udvikling
• Stimulerer evnen til at notere sig andres følelsesmæssige udtryk
• Stimulerer evnen til at interessere sig og gøre noget for andre
• Forebygger mobning

 Hvordan

• Vi justerer os til barnets følelse og hjælper barnet til at koble handling på.
• Vi hjælper børnene til at afkode hinandens følelser og udtryk og sætter ord på ked af det, bange, vred etc.
• Børnene skiftes til at være dagens hjælper, som bl.a. henter mad. Derudover bliver et barn i børnehaven hjælpeven til et nyt barn, der skal starte i gruppen.
• Vi understøtter, guider og vejleder i konfliktsituationer, så børnene kommer igennem og videre sammen. Se i øvrigt praksiskort Konflikter og konflikthåndtering.

Hvorfor

• Sikre at alle børn får en særlig opmærksomhed
• Sikre et godt samspil barn voksen imellem
• Opnå viden om barnet

 Hvordan

• Hver dag har alle medarbejdere i gruppen fokus på hver deres barn. Næste dag har vi hver især fokus på et andet barn i gruppen, indtil vi når alle børnene rundt. Så starter vi forfra igen.
• De voksne bruger lidt ekstra tid på fokusbarnet i løbet af dagen og inviterer barnet til at sidde ved siden af, holde hånd, pusle, putte osv.
• Ved samspil med barnet i mange forskellige situationer og relationer.

Hvorfor

• Samarbejdet er afgørende for barnets trivsel
• Gensidig udveksling af viden om barnet styrker, dets trivsel og udvikling
• Forældrene er vigtige aktører og medvirkende til inklusion af alle børn
• Forældresamtaler giver mulighed for en koordineret indsats

 Hvordan

• Tager kontakt til alle forældre, både formelt og uformelt.
• Gør brug af forældrenes viden om eget barn i vores pædagogiske praksis og guider og vejleder til styrkelse af forældrerollen.
• Involverer forældrene og opfordrer dem til at indgå specifikke legeaftaler.
• Afholder intro- eller overleveringssamtaler, 3- og 4-års samtaler og ellers efter behov. Vi udfylder et kompetenceskema på hvert skolebarn, som sendes til barnets skole.

Kendetegnende for den frie leg er, at alle deltagere har lige muligheder for at forme legen. De voksne støtter og guider ved uoverensstemmelser børnene imellem, så alle har mulighed for at komme til orde og give udtryk for hver deres oplevelse. 

Hvorfor

• Udvikler sociale kompetencer og relationer
• Udvikler kommunikative og intellektuelle færdigheder
• Udvikler fantasi og kreativitet
• Giver indsigt i andres forståelse og udvider verdensbilledet

 Hvordan

• Børnene bestemmer roller og handling.
• I forhandlingsfasen, hvor legens roller og regler bliver planlagt, og i selve legen.
• Legens indhold bygger videre på noget kendt og udvikles via børnenes ideer og initiativer.
• Rollelegen bliver brugt til at bearbejde følelser og oplevelser og giver indsigt i andres forståelse af, hvordan en situation er eller kan være.

Hvorfor

• Selvhjulpen
• Opnå færdigheder
• Kropsbevidsthed
• Årstidsviden i forhold til påklædning
• Det sociale aspekt

 Hvordan

• De voksne motiverer og opfordrer børnene til at prøve selv.
• De voksne støtter, roser og udøver positiv guidning.
• De voksne taler med børnene om højre/venstre, arme, ryg osv.
• De voksne taler med børnene om, hvordan vejret er, kikker ud af vinduet osv.
• De voksne opfordrer børnene til at hjælpe hinanden indbyrdes.

Hvorfor

• For at gøre opmærksom på, at man er kommet eller på vej hjem
• Få hjælp, hvis der er brug for det
• En god start på dagen er betydningsfuld for resten af dagen
• Dagen afsluttes i god stemning

 Hvordan

• At man sammen med sit barn siger godmorgen og farvel til børn og voksne, man møder ved aflevering. 
• Om morgenen står personalet klar til at tage imod og vinke farvel, hvis der er behov for det. 
• Ved afhentning er der mulighed for at runde dagen af sammen med barnet, og evt. få informationer fra personalet om stort og småt fra dagens løb. 

Hvorfor

• Styrke legekompetencer
• Det sociale aspekt
• Læring og meningsskabende dialog
• Bearbejdning

 Hvordan

• De voksne tager ansvaret for legen og bestemmer spillereglerne.
• De voksne har fokus på børnenes relationer og skaber rum og plads til det enkelte barn.
• De voksne skaber fælles opmærksomhed og sætter ord på handlinger og følelser.
• De voksne hjælper barnet med at skabe overblik over dets handlinger og forbinder barnets oplevelse ved at udvide og forklare.

Hvorfor

• Lære barnet at vaske hænderne rene
• Øve i god håndhygiejne
• Skabe forståelse for håndhygiejne

 Hvordan

• De voksne er sammen med børnene på badeværelset og instruerer og hjælper. På badeværelserne hænger plancher, der viser, hvordan hænderne vaskes – vaskhændersange osv.
• De voksne skaber faste rutiner for, hvornår der vaskes hænder – før og efter et måltid, kommer ind udefra osv.
• De voksne taler med børnene om, hvorfor vi vasker hænder - bakterier, smitte og sygdom.

Personalet har fokus på at skabe udviklingsstøttende relationer ud fra den følelsesmæssige dialog, den meningsskabende og udvidende dialog samt den regulerende, vejledende/opdragende dialog.

Hvorfor

• For at barnets skal opleve sig set, hørt og holdt af
• For at barnet skal opleve sig vigtig og taget alvorlig
• For at barnets skal opleve sig guidet og vejledt

 Hvordan

• Vi er anerkendende og nærværende, lytter og viser glæde i samvær.
• Vi inddrager barnets initiativer og viser opmærksomhed og entusiasme.
• Vi er anvisende og fortæller børnene, hvad de må, fremfor hvad de ikke må.

Hvorfor

• For at sikre fagligheden
• Udvikling af pædagogisk praksis
• Skabe refleksion og udvikling hos den enkelte
• Få viden i spil og berige hinanden

 Hvordan

• Vi giver hinanden feedback løbende og struktureret.
• Vi har fokus på et bestemt praksiskort i en uge af gangen.
• Vi er nysgerrige og reflektoriske på hinandens og egen praksis.
• Vi videregiver viden og lytter til andres.

Hvorfor

• Så børnene lære sig selv og sine grænser at kende
• For at børnene kan lære at udtrykke egne følelser og behov
• Opnår hensigtsmæssige handlemåder
• Styrke selvstændigheden
• Øge bevidstheden om eget følelsesliv, lære empati og respekt for andre

 Hvordan

• De voksne hjælper med at skabe overblik over konflikten og kommer med forslag til handlemuligheder.
• De voksne viser omsorg for de implicerede børn.
• De voksne observerer og forholder sig afventende, så børnene selv får mulighed for at løse konflikten.
• De voksne lytter og lader alle komme til orde – ingen følelser er forkerte.

Hvorfor

• Fundament for læring og udvikling
• De voksnes relation til børnene og optagethed er vigtige faktorer
• Aktiv deltagelse for at give mulighed for at gøre sig egne erfaringer
• Processen fremfor produktet for at børn kan øve sig i at dygtiggøre sig fremfor at holder sig tilbage af frygt for at fejle.
• Det sociale aspekt - fordi børn lærer bedst i samspil med andre børn

 Hvordan

• Vi stiller krav og opstiller forventninger på en måde, som understøtter børnene i at udvikle selvstændighed uden de føler sig pressede.
• Vi er trygge autoriteter, som børnene har tillid til, og vi udfordrer dem på nærmeste udviklingszone.
• De voksne justerer sig efter børnenes optagethed og inddrager dem som aktiv medspiller i aktiviteter.
• Vi tydeliggør, at læring handler om at øve sig og at øvelse gør mester.
• Vi planlægger og tilgodeser børnefælleskaber/ fælles oplevelser og viser børnene tillid til, at de klarer det for at gøre dem modige.

Hvorfor

• Øger barnets viden og forståelse
• Pirrer nysgerrighed og interesse
• Sprogudvikler
• Det sociale aspekt

 Hvordan

• De voksne sørger for, at historien er målrettet aldersgruppen, så barnet kan relatere til den.
• De voksne taler med børnene om historien og hjælper barnet med at reflektere ved at sætte det i relief til noget kendt (dialogisk læsning).
• De voksne benytter forskellige former for læsning, sang, rim og remser og gør brug af intonation, mimik og drama.
• De voksne tager ansvaret for, at det er en hyggestund, hvor børnene sidder godt og afslappet sammen.

Børn masserer børn

Hvorfor

• Det sociale aspekt
• Kropsbevidsthed og selvfølelse
• Styrkes i at mærke egne grænser og respekterer andres
• Afslapning
• Følesansen

 Hvordan

• Børnene samarbejder to og to om at give og modtage massage. Det skaber sunde venskaber.
• Børnene mærker og lærer massagegrebene samtidig med, at der tales om kroppen og dens funktion.
• Den, der skal masseres, skal først spørges om lov, og et nej skal altid respekteres. Under forløbet kan barnet altid sige til og fra og mærke, at andre retter sig efter det.
• De voksne tager ansvaret for at skabe en god atmosfære, hvor børnene kan slappe af ved rolig berøring. Stimulerer følesansen via de forskellige massagegreb og redskaber f.eks. fodbad, pensel osv.

En mentaliserende indstilling betyder, at den voksne kontinuerligt er opmærksom på og reflekterer over både sine egne og barnets mentale tilstande (følelser, tanker, intentioner, psykologiske behov m.m.)

Børn skal aldrig være alene i høj følelsesmæssig intensitet.

Hvorfor

• For at barnet skal opleve sig anerkendt uanset følelsen
• For at barnet kan lære at takle situationer hensigtsmæssigt
• For at barnet på sigt kan afkode og reagere afstemt følelsesmæssigt

Hvordan

• Vi er i følelsesmæssig faglig kontrol samt imødekommende og fortæller vores positive intentioner – jeg vil trøste, hjælpe etc.
• Vi gør brug af mentaliseringstrappen, beroliger, undersøger og får barnet videre.
• Vi bruger mentaliseringsværktøjerne bl.a. følelsestermometer og ansigterne, vred, glad, ked af det og bange.

Hvorfor

• Styrke barnets lyst til at bevæge sig
• Øge kropsbevidstheden
• Styrke indlæringsevnen
• Udfordre barnets motoriske formåen
• Det sociale aspekt

Hvordan

• De voksne udviser entusiasme og vælger sjove aktiviteter.
• De voksne vælger aktiviteter, der sætter fokus på de enkelte krops- og sansedele. 
• De voksne planlægger aktiviteter, der styrker elementære motoriske og sansemæssige færdigheder.
• De voksne planlægger gradvist mere udfordrende aktiviteter.
• De voksne vælger aktiviteter med turtagning, samarbejdsøvelser.

Hvorfor

• Et konkret pædagogisk mål
• Styrke noget bestemt
• Udvide og berige
• Det sociale aspekt

Hvordan

• De voksne tager udgangspunkt i alder, aktualitet og læreplanstemaer.
• De voksne strukturerer og planlægger ud fra kompetencer og genkendelighed.
• De voksne tilrettelægger aktiviteter, så børnene opnår nye færdigheder og får ny viden.
• Aktiviteterne tilgodeser sammenhold og hensyntagen.

Hvorfor

• Give plads til at være her
• Passe på tingene (respekt)
• Det sociale aspekt
• Skabe indre og ydre ro

Hvordan

• De voksne guider og hjælper børnene med at rydde op og stiller relevante krav.
• De voksne formidler vigtigheden af at sortere og sætte tingene tilbage på plads.
• Børn og voksne hjælper hinanden med at gøre det indbydende og rart for hinanden.
• De voksne prioriterer at indrette rummet overskueligt.

Hvorfor

• En ren ble – renlighed starter på puslebordet
• En hyggestund
• Omsorg
• Læring om kroppen og dens funktioner

Hvordan

• De voksne sætter ord på og taler med barnet om dets handlinger.  
• De voksne har øjenkontakt, pludrer, snakker eller synger med barnet.
• De voksne benævner trinvist funktionerne ved tøjskift.

Hvorfor

• Barnet skal føle sig tryg ved at sove
• Medvirker til gode søvnvaner
• En rar oplevelse

Hvordan

• De voksne skaber rolige og harmoniske rammer.
• De voksne tager hensyn til barnets vaner og arbejder hen mod en god søvnrytme.
• De voksne hygger om barnet og er opmærksomme på barnets rutiner såsom sut, bamse og lign.

Hvorfor

• Oplevelser, frisk luft og styrke motorikken
• Oplever årstidernes skiften
• Lærer at færdes i trafikken og naturen
• Giver mulighed for at tale om det, man ser, hører og oplever
• Det sociale aspekt

Hvordan

• De voksne gør brug af nærmiljøet og benytter kommunale tilbud og andet.
• De voksne taler med barnet om, hvad der sker i naturen på de forskellige årstider.
• De voksne guider barnet til at færdes i trafikken, lære færdselsreglerne og skærpe deres opmærksomhed på deres færden. 
• De voksne skærper barnets opmærksomhed, og turen tilgodeser tid til forundring og nye opdagelser.
• En fælles oplevelse – venter og hjælper hinanden.

Hvorfor

• En hyggestund for alle
• Det sociale aspekt
• Tryghed og genkendelighed
• Øver og træner

Hvordan

• De voksne tager ansvaret for at skabe en god stemning, hvor børn og voksne uforstyrret kan være sammen.
• De voksne hjælper børnene med at øve sig i at fortælle, lytte og forstå hinanden.
• De voksne sørger for faste overordnede rammer og rutiner.
• De voksne igangsætter aktiviteter, der tilgodeser og stimulerer sproget og tilfører ny viden.

Hvorfor

• Alle børn har ret til at deltage i sociale fællesskaber og få mulighed for at indgå og udvikle positive sociale relationer
• Det er i samspillet med andre, vi udvikler vores selvforståelse, selvværd og selvtillid
• Det er i relationer, vi giver og modtager anerkendelse
• Når vi er aktive og deltagende sammen med andre, styrkes evnen til at samarbejde

Hvordan

• Hjælper og guider børnene ind i fællesskabet
• Sørger for, at alle børn indgår i relation med voksne
• Anerkender barnet for den, det er, og har fokus på barnets kompetencer
• Iværksætter inkluderende tiltag og aktiviteter

Hvorfor

• For at styrke den personlige, kognitive og sociale udvikling
• For at give mulighed for at indgå i leg og at påvirke legen
• For at tilegne sig ny viden og skabe omverdensforståelse
• For at udtrykke tanker, følelser og behov

Hvordan

• Laver sproglige aktiviteter og sætter ord på følelser, handlinger og oplevelser.
• Guider børnene i at bruge sproget i leg og konflikt.
• Taler med børnene og inviterer til dialog og samtale.
• Vi er lydhøre og imødekommende over for barnets henvendelser og udsagn.

Hvorfor

• For at tilgodese en tryg start for barnet
• For at sikre en vis genkendelighed
• For at sikre, at vigtig viden om barnet overdrages
• Et stabilt bagland giver tryghed og mod til nye udfordringer

Hvordan

• Vi samarbejder internt og eksternt om, at børnene får kendskab til nye voksne, nye børnefælleskaber, de fysiske rammer og rutiner.
• De fysiske rammer og praksiskortene er den røde tråd internt. I forhold til skolerne tager vi udgangspunkt i det decentrale bestemte tema og besøg.
• Vi arbejder ud fra, at den viden vi tilegner os, tilhører barnet og overdrages via samtale og/eller dialogmaterialet.
• Sørger for, at børnene får sagt ordentligt farvel og kommer på besøg igen i institutionen.