De seks læreplanstemaer

Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.

Pædagogisk mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig
selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske
på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det
pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og
nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelig, gåpåmod og kompetencer til
deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed
og prioritering.

For at det enkelte barn over tid kan opleve og se verdenen fra forskellige positioner til at lære at forstå sig selv alene og i samspil med andre, hjælper vi dem med at overkomme usikkerheder, håndtere frustrationer og sige pyt til ’bump på vejen’. Vi har fokus på at stille passende krav og udfordringer til børnene, som de kan vokse af, ved at vi støtter barnet i selv at få øje på kendte og nye måder at erfare sig selv og omverdenen på.

Alle børn i Storkereden har muligheden for at opleve at være en del af både et større og mindre fællesskab til at opbygge positive relationer til andre børn og i tilknytning til de voksne. Vi har blik for at motivere det enkelte barn til at stå frem, tage initiativ, kunne sige til og fra for på den måde at oparbejde gåpåmod og tillid til at afprøve nye tiltag. Med vores faste dokumentation af
børnenes hverdag er det med til at anerkende oplevelsen af, at barnets indsats er noget værd for sammenhængen.

Vi understøtter børnene i at forholde sig til egne svagheder og hjælper dem med en
bevidstgørelse af deres individuelle styrker, så de i lege på eget initiativ kan udvikle kompetencer, der gør dem livsduelige. Som garanter for en samværsform er vi i mødet med det enkelte barn opmuntrende og anerkendende med positive forventninger og reaktioner – eksempelvis ved at give tilbud fremfor forbud. Det er de voksne, der påtager sig ansvaret for den gode stemning

Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.
Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.

Pædagogisk mål i læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale
fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en
ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

I Storkereden lægger vi vægt på forskelligheden blandt alle børn og er tydelige i, at hvad der er muligt for det ene barn, kan se anderledes ud for et andet. Gennem dagen øver vi med børnene i at lytte til hinanden og lære dem at bemærke deres indbyrdes grænser og behov, så børnene kan udvikle evnen til at føle og udvise empati.

Både gennem voksenorganiserede lege/aktiviteter og børnenes egne selvorganiserede lege
understøtter vi børnene i at afstemme med hinanden til at udvikle deres fælles relation og for at kunne håndtere uoverensstemmelser hensigtsmæssigt. Når der opstår konflikter i
legefællesskabet, arbejder vi med at give børnene handlemuligheder, så de på demokratisk vis kan lære at forhandle sig frem til en løsning og indgå kompromisser. Vi har hele tiden fokus på at gøre børnenes medindflydelse gældende til at styrke modet til på egen hånd at afprøve sig selv af i sociale relationer og bidrage til fællesskabet.

Børn i udsatte positioner kan have svært ved at forstå de sociale spilleregler og har brug for, at vi oversætter og inkluderer dem i fællesskabet. Vi hjælper både de andre børn med at rumme det
udsatte barn samt hjælper det udsatte barn til at udholde udfordringerne. I det tilfælde, at der
opstår ubalance for et barn eller en børnegruppe, er vi særlige opmærksomme på tidligt at få brudt de upassende konstellationer for at undgå længerevarende mistrivsel, eller at vedvarende problemstillinger kan udvikle sig til mobning. I den sammenhæng er vi i tæt dialog og samarbejde med forældrene.

I uoverensstemmelser børnene imellem giver vi dem mulighed for at komme med forslag til
løsninger på problemer og konflikter med fokus på at drage omsorg for de involverede børn. Vi
benytter en anerkendende omgangstone i at opmuntre børnene til at vise omsorg og tage hensyn til hinanden for at forstå andres behov.

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.
Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Pædagogisk mål i læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at
børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, at alle børn opnår erfaringer med
at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og idéer, som børnene kan anvende i sociale
fællesskaber.

Gennem hverdagens rutineprægede begivenheder øver vi sprogets mange facetter, når vi synger, arbejder med rim & remser, har dialogisk læsning - og børnene introduceres til udtryksformer på skrift-, symbol- og billedsprog. Generelt hjælper vi alle børn med at sætte ord på deres udtryk og handlinger til at udvikle forudsætningen for det enkelte barns sprogtilegnelse og understøtter med konkrete tiltag for de børn, der har særligt behov for sprogstimulering.

Med blik for børnenes individuelle sprogkunnen træner vi børnene i at tale i større grupper ved vores samlinger eller i andre gruppesammenhænge for at styrke dét at kunne udtrykke sig overfor (flere) andre. Børnene øves i at holde fokus på et relevant emne, evne at vente mens andre taler uden at afbryde og støttes i at turde tage ordet og svare på spørgsmål fra den voksne, som man kan være usikker på sin viden omkring.

Derudover har vi fokus på den sprogudveksling, der foregår indbyrdes mellem børnene med øje for, at sprogbruget skal ske i en respektfuld tone. Som sproglige rollemodeller er vi
opmærksomme på, hvordan og med hvilke signaler vi henvender os til børnene, når vi i dialogen understøtter dem i at sprogliggøre deres behov og idéer. Ved at være nysgerrige på børnenes liv og omgivelser, stiller vi spørgsmål til det, vi umiddelbart ser og oplever i samspillet og på det, vi har fået fortalt af forældrene om noget, der sker uden for børnehaven.

Vi tilgodeser, at børnene får mulighed for at udvikle deres kommunikative kreativitet ved at give barnet tid til at fortælle, og med de voksne som aktive lyttere. Samtidig har vi fokus på at skabe situationer og aktiviteter, der kan være med til at pirre børnenes nysgerrighed for ord og fortællinger.

Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.
Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relationsdannelse udgår fra kroppen.

Pædagogisk mål for læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med
mange forskellige måder at bruge kroppen på.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og
bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder
kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

I dagligdagen har vi fokus på, at barnet skal erfare sig selv gennem aktiv bevægelse til at udvikle egen kropsidentitet og fornemmelse for kroppens funktioner. Med udgangspunkt i det enkelte barns ståsted, opfordrer vi kontinuerligt børnene til selv at yde en indsats og inspirere til kropslig udfoldelse og fysisk påvirkning gennem bevægelseslege og tur i nærmiljøet. I forbindelse med gymnastik og rytmik som en fast aktivitet på programmet har vi øje for, at børn bliver motiveret af motiverede og aktive voksne.

Vi søger at skærpe barnets opmærksomhed for sin egen krops muligheder til at forstå, når de i legefællesskaberne udvikler hver deres måde at beherske bevægeapparatet på. Det skal
samtidig styrke børnenes evne til at aflæse hinandens udtryk og mimik.

Vi hjælper også børnene til at forstå og reagere på sin egen krops signaler ved at stimulere
børnene til at være i kontakt med sig selv og medvirke til større balance gennem massage og yoga. Her træner vi børnene i at kunne skabe indre ro, formå at slappe af når det
enten er påkrævet, nødvendigt for sammenhængen, eller når det er vigtigt for barnet selv.

Vores udeliv som rum for læring giver børnene adgang til at opleve temperaturforskelle,
blandende vejrforhold og årstidsbestemte forandringer, der alt sammen bidrager til både kropslige og sanselige indtryk. Legepladsen og ture i nærmiljøet giver anledning til, at børnene kan træne vægtbærende aktiviteter såsom hop, løb, gåture, kravle op og ned m.m. til at styrke
knoglesundheden.

Til at styrke et sundt helbred inddrages børnene i at opretholde god hygiejnestandard – og under måltiderne kommer vi omkring, hvad god ernæring kan være. Der er besluttet pædagogisk måltid for personalet i samtlige grupper for at motivere børnene under spisningerne og til at skærpe nysgerrigheden og sansningen omkring maden.

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.
Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.

Pædagogisk mål for læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med
som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed
for at opleve menneskets forbundenhed med naturen, og som giver børnene en begyndende
forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger
naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig
om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Naturen og udelivet med de forskellige vejrfænomener, der præger årets gang, bruger vi som
inspirationskilde til at skabe udviklende læringsmiljøer. Med udemiljøet som mere end blot en arena for leg, dannelse og børnefællesskaber, benytter vi rummet til, at børnene kan danne ny
viden og erfaringer. Vi samler og bruger naturmaterialerne til leg og dekoration, og vi smager på det spiselige.

Vi har fokus på at friste børnenes nysgerrighed til at undersøge og eksperimentere naturen
omkring dem og skabe mulighed for undren og kendskab til levende organismer og til at bemærke, at årstiderne skifter samt andre sammenhænge og årsager i naturens cyklus. Med ture rundt i
nærmiljøet gør vi børnene opmærksomme på, at der uden for Storkereden rummer forskelligartede oplevelser af plante- og dyreliv.

Med blikket rettet mod bæredygtighed har vi affaldsindsamling rundt om i byen, og vi genanvender naturens ressourcer i flere forskellige sammenhænge. Vi inddrager også børnene i læring omkring natur og science ved at opmuntre børnene til at tænke og benævne det, der sker i hverdagen, som kan have en naturvidenskabelig sammenhæng. På den måde ønsker vi at skabe mulighed for, at børnene selv erfarer, hvad naturvidenskabens kraft kan være, og hvilken funktion den har
samfundsmæssigt.

Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.
Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.

Pædagogisk mål for læreplanstemaet:
1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige
former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer,
traditioner og værdier.
2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle
oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement,
fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige
materialer og medier.

I Storkereden støtter vi børnene i deres æstetiske udtryk og udvikling ved at give dem kendskab til forskellige kreative beskæftigelsesmaterialer, og som giver børnene mulighed for at
eksperimentere med forskellige farver, former og materialer. Indholdet i aktiviteterne tilrettelægges, så det kan fremme børnenes fantasi og skabe mulighed for, at de kan sætte deres eget aftryk på produktet. På legepladsen er der rum for spontane lege og udfoldelser, hvor børnene kan dyrke deres individuelle opfindsomhed og skaberglæde.

Når vi synger eller læser sammen med børnene, er vi opmærksomme på i særlige tilfælde at
udvælge sange eller bøger, der både har en værdi i sig selv, men som også kan ses i
sammenhæng med børnenes hverdag og til at understøtte en begivenhed – det være sig
fødselsdag, jul eller en aktivitet m.v. Med fokus på både danske og udenlandske traditioner, øves børnene i at respektere og anerkende hinanden og hinandens forskellighed. Derudover benytter vi lokale kulturtilbud til fællesoplevelser – og i dagligdagen har vi løbende opmærksomheden rettet mod de forskellige familiekulturelle baggrunde, børnene hver især kommer fra.

Brugen af digitale medier foregår sammen med personalet i børnegruppen på en velovervejet og afstemt måde: indslagene og aktiviteten udvælges af den voksne, og der er begrænsning på i
forhold til tid. Vi har til formål at lære børnene, hvordan iPads kan anvendes som et redskab til at indhente ny viden og inspiration eller som supplement til kreativitet og eksperimenter omsat i
praksis. Vores hensigt er at skabe fundamentet for en begyndende innovativ tankegang hos
børnene med udgangspunkt i alle seks læreplanstemaer.

Den pædagogiske læreplan evalueres hvert andet år med henblik på at udvikle det pædagogiske arbejde i Storkereden – herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske
læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vi har systematiseret vores evalueringsproces gennem praksiskort til at understøtte, at det pædagogiske personale udvikler en faglig, selvkritisk og reflekteret tilgang til den pædagogiske praksis. Målet er at bedre og udvikle på pædagogiske læringsmiljøer for børnene, ved at vi gennem en vores evalueringskultur løbende forholder os refleksivt til, hvordan de pædagogiske læringsmiljøer bedst muligt understøtter børnegruppens trivsel, læring, udvikling og dannelse.