Storkeredens politikker

Vi følger Vejle kommunes retningslinjer for solpolitik:

Vi ønsker at beskytte børnene mod solens skadelige stråler og fremme sunde solvaner. Solpolitikken følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og integrerer gode råd fra Kræftens Bekæmpelse. En kombination af skygge, tøj, solhat samt solcreme (hvor tøj ikke dækker) er den bedste måde at solsikre børn og voksne i dagtilbuddene

Solcreme

Forældrene sørger for at børnene har solcreme på fra morgenen, vandfast solcreme anbefales. På dage med UV-indeks over 3 sikrer dagtilbuddet, at børnene er solbeskyttet hele dagen. Ifølge sundhedsstyrelsen er børn som smøres i løbet af formiddagen solbeskyttet resten af dagen. Da de fleste børn kommer i dagtilbud om morgenen, skal alle børn smøres med solcreme i løbet af dagen for at sikre solbeskyttelse.
Institutionens solcremen skal mindst have solfaktor 30 og skal være allergimærket.
Beskyttelse af ansigt og ører: Vi sikrer, at børnene får solcreme på ansigt, ører og nakke, da disse områder er særligt udsatte.

Tøj og hat

Vi opfordrer til, at børnene bærer tøj, der dækker skuldre, arme og ben. Tøjet bør være løstsiddende, let og åndbart. Det er en god ide at børnene bærer solhatte med skygge, der beskytter ansigt og nakke. En kasket beskytter ikke i nakken. Solhatte skal være uden snore.

Skygge

Mellem kl. 12 og 15 søger vi så vidt muligt skygge under træer, solsejl eller overdækning, når vi leger udendørs. Vi prioriterer at indrette steder med skygge på legepladsen for lege og socialt samvær.

Gode råd

Vand og væske: Vi sørger for, at børnene får rigeligt med vand og væske, især på varme dage.

UV: For at finde information om UV-indekset kan man besøge hjemmesiden www.skrunedforsolen.dk, hvor man kan tilmelde sig en service, der sender dagens UV-varsel via sms.

D-vitamin: Sollys er nødvendig for at danne D-vitamin, og derfor skal børnene ikke holdes indenfor, når solen skinner. Kroppen danner D-vitamin selvom den er solbeskyttet.

Disse retningslinjer hjælper med at sikre, at både børn og voksne er beskyttet mod solens stråler, især i perioden fra april til september, hvor UV-indekset er højt.

Kilder:
Solbeskyttelse-i-dagtilbud.ashx (sst.dk)
Solbeskyttelse-for-børnX.ashx (sst.dk)
Beskyt særligt børn og unge - Kræftens Bekæmpelse (cancer.dk)
Solbeskyttelse - Sundhedsplejen (vejle.dk)

Hygiejne og forholdsregler i forhold til håndtering af madvarer og tilberedelse af måltider:

• Grundig håndvask skal altid ske inden start af håndtering af madvarer.
• Grundig håndvask skal altid ske mellem håndtering af forskellige madvarer og arbejdsgange.
• Forklæde skal bæres af personale, hvis primære opgave er håndtering af madvarer og tilberedelse af måltider. Der anvendes engangsforklæder som udskiftes, hvis der er sprøjt/stink fra råt kød og/eller rå æg. 
• Karklude udskiftes jævnligt og altid efter aftørring af rå madvarer. Ved slutrengøring lægges karklude til vask.
• Viskestykker udskiftes jævnligt og bruges kun til aftørring af service og som underlag til opvaskebakkerne, når disse tages ud af opvasken. Ved slutrengøring lægges viskestykkerne til vask.
• Håndklæder bruges kun i papirudgave.
• Hårnet forlanges ikke, men det er vigtigt, at eventuelt langt hår samles i nakken.
• Brug af rå æg minimeres. I stedet benyttes pasteuriserede æg. Rå æg skal opbevares i køleskabet på maddepotet.
• Køkkenbord og eventuelt kogeplade og andre vaskbare flader afvaskes jævnligt, så de hele tiden er rene. Brug almindeligt opvaskemiddel.
• Køleskabe i produktionskøkkenet, depotet, gruppe 6 samt på personalestuen rengøres jævnligt, så de er fri for synligt snavs. Brug almindeligt opvaskemiddel og ren klud og tør efter med rent vand.
• Maskiner rengøres grundigt efter hver brug. Der anvendes almindeligt opvaskemiddel og desinfektionsmiddel, i forbindelse med råt kød eller rå æg.
• Rulleborde rengøres dagligt på begge hylder. Brug almindeligt opvaskemiddel.
• Opvaskemaskinen skal rengøres hver morgen, inden den tændes. Sien tømmes og eventuelt snavs/rester i bunden vaskes af. Alt service skal skylles grundigt af i koldt vand, inden det sættes i opvaskemaskinen.
• Slutrengøring skal foregå hver dag i forbindelse med nedlukning af køkkenet. Alle vaskbare overflader, undtagen gulvet, skal tørres over med fugtig klud. Skraldespandene tømmes, og skab, låge og skraldestativ vaskes af. Brug desinfektionsmiddel.
• Onsdag er tilrettelagt således, at der er tid til særlig grundig rengøring. Rengøringen omfatter alle hårde hvidevarer og øvrige skabe,  ved anvendelse af desinfektionsmiddel.

 

General oprydning er vigtig, så der ikke ligger papirer og andre ting oven på skabe og andet. Dette for at undgå støv- og bakteriefælder.

Det forventes, at køkkenpersonalets egen hygiejne er god, og at man hver dag møder ren og velsoigneret. Derudover forventes det, at man har indarbejdet nogle gode hygiejnevaner som en naturlig og vigtig forudsætning for at kunne varetage sin arbejdsopgave.

Røg
Der er røgfri på hele institutionens matrikel.

Misbrug
Der drikkes aldrig alkohol i den daglige arbejdstid. Heller ikke på koloni og/eller andre længerevarende arrangementer, hvor personalet har ansvaret
for børnene.

Til forældrearrangementer, både med og uden børn, serveres der aldrig alkohol. Til bestyrelsens julefrokost, tilbydes et glas vin eller en øl til maden.

Ved mistanke om, at en forældre eller anden kontaktperson til et barn, er stærkt påvirket af alkohol eller andre euforiserende stoffer kontaktes ledelsen. Ledelsen er i denne forbindelse forpligtet til at handle ud for Vejle Kommunes retningslinjer. 

 

Det er institutionens mål

• At give børnene lyst til at spise
• At lære børnene sunde kostvaner
• At vi hovedsagligt benytter økologiske varer

 

Vi tilbyder

• Morgenmad indtil kl. 07.00
• Formiddagsmad fra kl. 9.00
• Frokost kl. 11.00 for vuggestuebørn og kl. 11.15 for børnehavebørn
• Eftermiddagsmad fra kl. 14.00

I Storkereden bliver der kun serveret begrænset med slik og søde sager og dette i forbindelse med festlige begivenheder såsom fastelavn og jul samt børnenes fødselsdage. 

Hvis et barns fødselsdag eller andet holdes i institutionen, henstilles til at mængden af sødt begrænses. 

Alle måltider er inkluderet i taksten. Børnene må ikke selv medbringe mad og drikkevarer.

Efter godkendelse fra kommunens kostkonsulent tager vi hensyn til lægeordineret special- eller diætkost. Forældrene skal selv betale lægeerklæringen.

 

Hvordan arbejder vi med at nå målene

Vi tilstræber at gøre måltidet til en hyggestund for alle. Vi opfordrer børnene til at smage på maden, men intet barn tvinges eller går sultent fra bordet. De voksne har ansvaret for, at måltidet bliver en hyggestund, og de skal sidde ved bordet sammen med børnene.

I vuggestuen øves barnet i selv at kunne spise med ske og drikke af en kop. De børn, som kan, får selvfølgelig lov, også selv om det sviner lidt. De ældste børn hjælper med oprydningen og lægger selv hagesmækken i vasketøjskurven og stiller eventuelt koppen til vask.

Børnehavebørnene inddrages i borddækningen, og alle børn rydder op efter sig. Børnene vænnes til at hjælpe hinanden, spørge efter det, man mangler, og række noget til en anden. De øver sig i selv at smøre rugbrødet, og nogle vil gerne spise med kniv og gaffel.

Der er ansat to uddannede køkkenmedarbejdere til at lave maden, og de er sammen med lederen garanter for "det sunde måltid". Kosten følger de overordnede retningslinjer og anbefalinger for sammensætning og kvalitet, ligesom køkkenpersonalet holdes ajour med seneste nyt bl.a. via Vejle

Kommunes kostkonsulent, kurser, temadage og videns udveksling blandt køkkenpersonalet i kommunens øvrige institutioner.

Vores kost er primært økologisk, så pris og kvalitet kan harmonerer.

Mål og handlinger er Kommunens overordnede Børnepolitik for børn og unge 0-18 år.

Børn og unge i vækst

Mål

Vi vil

• Fremme selværd, sundhed og trivsel - for det er afsættet for udvikling. 
• Skabe lyst til læring - i balance med forventninger og krav. 
• Spotte potentialerne - for alle er unikke og kan udvikle sig. 
• Inddrage børn og unge - for det vokser alle af. 

Handlinger

• vi er aktive medspillere, som byder ind, støtter og guider børnene i udviklingen af deres leg, og læring.
• vi arbejder målrettet og reflekterende med de pædagogiske læreplaner, og evaluerer vores praksis, for at blive endnu bedre.
• vi anerkender børnene og sætter ord på det, de er gode til.
• vi indretter dagtilbuddets fysiske miljø, så det understøtter børnenes udvikling,
• sundhed, og læring.
• ledelsen inddrager medarbejderne i udviklingen af et anerkendende og innovativt miljø, der fremmer trivsel og glæde for børn og medarbejdere.

Omsat til praksis i Storkereden

Vi er imødekommende overfor alle, der kommer i institutionen. Vi er opmærksomme på at sige godmorgen eller farvel til alle børn og voksne, vi møder, og vi er fysisk til stede og hjælper både børn og forældre og øvrige voksne, der kommer i institutionen.

Alle Politikker og handleplanere tager afsæt i at have fokus på trivsel og respekt for den enkelte. Vores interaktion med børnene tager udgangspunkt i at

• alle børn vil, hvis de kan.
• uden trivsel ingen læring, uden læring ingen udvikling.
• vi taler om børnene på en måde, som gør, at de vil kunne være til stede i vores samtale om dem.

Fællesskab rykker

Mål

Vores mål er at

• vi skal inkludere alle børn i forpligtende fællesskaber med respekt for deres forskellige forudsætninger og behov.
• alle børn skal opleve, at de er en betydningsfuld del af fællesskabet.
• alle børn skal lære at indgå i værdifulde relationer ved at bringe sig selv i spil, vise hensyn og give plads til andre.
• alle børn skal opleve styrken i mangfoldigheden.
• vi skal respektere børns forskellige behov for at sige til og fra i relationer.

Handlinger

Målene når vi ved at

• vi tilrettelægger rammer og skaber pædagogisk guidede aktiviteter, hvor børnene kan bidrage til inkluderende fællesskaber.
• vi har fokus på den gode relation og arbejder målrettet med at udvikle medarbejdernes relationskompetencer.
• vi støtter det enkelte barn i at indgå i værdifulde relationer med andre børn og voksne.
• vi indgår i en anerkendende dialog med børnene, hvor vi ser og lytter til dem.
• vi møder børnene med nærvær, omsorg og et smil.

Omsat til praksis i Storkereden

Vi inviterer alle ind i fællesskabet og hjælper, guider og sørger for, at alle børn indgår i fællesskab med andre, både børn og voksne. Fokus er på børnenes styrker, og vi bringer det enkelte barns kompetencer i spil i fællesskabet, også når vi planlægger og udfører forskellige tiltag og aktiviteter.

• Sommerfesten: Fælles oplevelse for børn, forældre og personale
• Fokusbarn: Hver dag har hver af de voksne et barn fra gruppen, som de er særligt opmærksomme på. Det tilgodeser, at alle børn ofte nyder særlig opmærksomhed.
• Hypoteser og handleplaner: Vi er skriftlige for at tilgodese kontinuitet i praksis i forhold til et barn med en særlig udfordring.
• Hjælpeven: Når et barn starter i børnehaven, tildeles det en hjælpeven fra gruppen.
• Fra vuggestue til børnehave: I løbet af barnets sidste måned i vuggestuen inviteres det med til at deltage på de yngste børnehavebørns gymnastikhold.

Forældrene på banen

Mål

• vi skal samarbejde med forældrene om at fremme børnenes trivsel og udvikling.
• forældrene tager ansvar for at støtte op om deres barn og fællesskabet i dagtilbuddet.
• dialogen med forældrene skal være gensidig, anerkendende og respektfuld.
• vi skal opfatte forældrenes henvendelser som oplæg til refleksion og dialog.
• vi skal give forældrene medindflydelse på udviklingen af institutionens pædagogiske principper gennem forældrebestyrelserne.

Handlinger

• vi bruger forældrenes ressourcer og kompetencer aktivt og giver plads til deres engagement i dagtilbuddet.
• vi møder alle forældre med ligeværdighed og respekt.
• vi beskriver tydeligt vores krav og forventninger til forældrene og spørger dem om, hvad de forventer af os.
• vi er troværdige og professionelle samarbejdspartnere, og vi tør tage svære emner op med forældrene og handle, når det er til barnets bedste.
• vi har en effektiv og rettidig kommunikation med forældrene.

Omsat til praksis i Storkereden

Vi involverer forældrene i børnenes dagligdag, fortæller om stort og småt og inviterer til samtaler. Vi møder forældrene som vigtige aktører og involverer dem som aktive medspillere i forhold til det enkelte barn og hele børnegruppens trivsel og udvikling. Vi involverer altid et barns forældre, hvis vi har behov for at kontakte eksterne samarbejdspartnere.

Vi gør brug af:

• Introsamtale: Inden for de første 14 dage afholdes samtalen, hvor pædagogen fortæller om Storkereden og forældrene om eget barn, og der afstemmes gensidige forventninger.
• Opstartssamtale indenfor de første 3 måneder i vuggestuen: En forældresamtale om barnets trivsel og udvikling. 
• Overleveringssamtale: En forældresamtale om barnets trivsel og udvikling, hvor både en pædagog fra barnets nuværende og kommende gruppe deltager.
• Trivselssamtale: Inden for de første 4 måneder efter barnets start i børnehaven, hvor også resultatet af 3-års-sprogvurderingen gennemgås.
• 4-årssamtale: En forældresamtale om barnets trivsel og udvikling.
• Sprogvurdering: Vi sprogvurderer alle børn, første gang når barnet er ca. 3,5 år og igen i det år, barnet fylder 5. Forældre og institution understøtter barnet via handleplan, hvis der er behov. Institutionen udarbejder handleplanen. 
• Dialogprofil: En trivsels- og udviklingsbeskrivelse som udfyldes elektronisk. Forældrene får tilsendt et link til besvarelsen af forældredelen. Vi bruger det ved 3 måneders-,overleverings- og 4,6-års-samtalen og igen i forbindelse med, at barnet skal i skole.
• Hypoteser og handleplaner: Informerer og involverer forældrene i handleplaner.
• Tavler: Vi informerer, udstiller og beskriver via tavler, læreplansplakater og PicCollager der giver forældrene et lille indblik i hvad børnene har beskæftiget sig med.  
• Nyhedsbreve: Lægges på AULA og hænges på tavlerne..
• Temaugerne: Forældrene får små hjemmeopgaver, hvor de sammen med barnet skal lave noget i forhold til det specifikke tema.
• Forbesøg af nye forældre: En navngiven person, oftest lederen, viser nye rundt i institutionen og fortæller om hverdagen og pædagogisk praksis.
• Bestyrelsen: Involveres i det, der vedrører driften, og udfærdiger overordnede principper for daglig praksis.
• Bestyrelsesvalg: Forældrearrangement, hvor personalet lægger op til debat om pædagogisk praksis, et aktuelt emne og lign.
• Sommerfest: Afholdes en fredag eftermiddag fra kl. 14. Vi tilbyder brød og frugt til de forældre, der kommer lige fra arbejde. Kl. 16 er der lidt underholdning udefra, og fra kl. 17 spises den medbragte mad. Når klokken nærmer sig 19 er det oftest slut.
• Julearrangement: Den første hverdag i december kl. 14-16 mødes børn og forældre og klipper, klistrer og pynter institutionen.
• Motionsdag: Fredag i uge 41 på skolernes motionsdag er det også Storkeredens motionsdag. Alle løber en passende rute, og forældrene er meget velkomne til at deltage, hvis de har mulighed for det.
• Fødselsdage: Holdes det i institutionen, er forældrene velkomne til at deltage. Holdes det i hjemmet, sker det, at en af fødselsdagsbarnets forældre kommer og hjælper os med at gå turen frem og tilbage.
• Indkøring: Forældrene er sammen med barnet i institutionen i noget af indkøringsfasen.
• Forældrebesøg: Alle er velkomne til at være i institutionen og følge børnenes dag. Indimellem kommer en forælder og viser alle børnene, hvad ens arbejde går ud på. Sådan har vi haft besøg af en skorstensfejer, politimand/-bil, ballonkunstner osv.

Verden venter

Mål

• vi skal åbne verden for børnene, så de får pirret deres nysgerrighed og får lyst til at lære.
• vi skal styrke alle børns kompetencer og robusthed, så de kan mestre den næste udfordring i livet.
• alle børn skal have spændende og udfordrende oplevelser i nærmiljøet.
• alle børn skal udforske den digitale verden og dens muligheder.
• alle børn skal blive bevidste om demokratiske værdier og få forståelse for forskellige kulturer.

Handlinger

• vi sikrer gode overgange og har fokus på, at børnene er bedst muligt rustet til at tage det næste skridt i livet.
• vi åbner og understøtter børnene i at udforske verden omkring sig, så de får tillid til at turde kaste sig ud i nye udfordringer.
• vi giver børnene inspiration og oplevelser ude i verden, som de arbejder videre med i dagtilbuddet.
• vi skaber inspirerende læringsmiljøer, hvor børnene får mulighed for at fordybe sig, undres og tilegne sig nye færdigheder.
• vi bygger vores pædagogiske arbejde på demokratiske værdier, der skaber forståelse for dansk kultur og andre kulturer – og som medvirker til integration i det danske samfund.

Omsat til praksis i Storkereden

Vi møder alle børn med troen på, at de vil, hvis de kan. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barns nærmeste udviklingszone og understøtter udviklingsprocessen via guidning, vejledning og forskellige aktiviteter. Vi lader barnet blive komfortabelt i nuet, samtidig med at vi pirrer dets gåpåmod og nysgerrighed for at tilegne sig nye alderssvarende færdigheder.

• Vi giver børnene oplevelser i nærområdet.
• Vi implementerer, ipad i pædagogisk praksis.
• Børnene kan i trygge og beskyttede omgivelser øve sig i at være selv på legepladsen.
• Vi samarbejder med skolerne, primær Hældeager- og Kirkebakkeskolen, om at skabe ”Den gode overgang”.
• Vi har skærpet fokus på den sproglige udvikling og samarbejder tæt med tale- og hørekonsulenter for at sikre børnene kommunikative kompetencer. 
• Vi sprogvurderer alle børn, når de er 3,5 år og igen, når de er 5 år.
• Uanset resultatet dykker vi ned i detaljerne for at understøtte udviklingen bedst muligt.
• Vi arbejder med ”Hit med lyden”.
• Vi arbejder med sprogkuffert, sproghat, rim og remser, visualisering og i nogen grad ”tegn til tale”, læseleg, sprogkort og meget mere.
• Vi justerer krav, forventninger og medindflydelse efter det enkelte barns potentiale samt aldersgruppens generelle udviklingstrin.
• Vi tager på koloni, med to overnatninger, med de ældste børnehavebørn i august/september, inde de skal i skole året efter. Her får børnene mulighed for sammen med legekammarater og kendte voksne i trygge omgivelser at øve og udvikle selvstændighed og styrke sit selvbillede "jeg kom, jeg deltog, jeg sejrede".
• Vi samarbejder internt i institutionen fra vuggestue til børnehave og eksternt med skolerne om at skabe forudsætningerne for ”den gode overgang”.

I storkereden arbejder vi med ”åbne døre”. Det betyder i dagligdagen, at vi stiller vores pædagogiske praksis til skue og debat for kolleger, forældre og børn. Dette er en bevidst strategi i forhold til fortsat udvikling af praksis og den enkelte medarbejders faglighed.

Vi reflekterer over egne og kollegers handlinger og er forpligtet til at sige til og fra i situationer, vi ikke forstår eller synes om. Den praksis er også gældende i forhold til forældre, eksterne samarbejdspartnere og øvrige voksne, der kommer i institutionen.

Vi er meget bevidste om, hvordan vores kontakt med børnene er. Det er baseret på, at vi er sekundære omsorgspersoner, og vi graduerer vores fysiske kontakt med børnene herefter og er ligeledes bevidste om, hvordan vi graduerer vores fysiske kontakt i forhold til barnets alder.

I vores daglige pædagogiske tilgang og i specifikke aktiviteter, f.eks børn masserer børn, lærer vi børnene vigtigheden af at kunne sige fra i situationer og stå ved egne og andres grænser. Dette gøres bl.a. ved, at vi altid tager børnene alvorligt og respekterer barnets grænser.

Formål

Formålet med at tydeliggøre retningslinjerne er at beskrive de overvejelser, der ligger bag værdigrundlag og pædagogisk praksis med henblik på at minimere risikoen for, at der sker seksuelle overgreb i institutionen og for, at der uberettiget rettes mistanke mod en ansat.

Målgruppe

Politikken retter sig mod forældre med det formål at informere og synliggøre de overvejelser, der ligger bag pædagogisk praksis. Derudover henvender den sig til ansatte med henblik på at informere om gældende retningslinjer. Eksterne samarbejdspartnere og øvrige voksne, der har deres gang i institutionen, er ligeledes omfattet af retningslinjerne.

Definitioner

Der er tale om seksuelt overgreb, når et barn inddrages i seksuelle aktiviteter, som det ikke kan forstå rækkevidden af og udviklingsmæssigt ikke er parat til og derfor ikke kan give tilladelse til og/eller af en sådan karakter, der overskrider samfundets sociale eller retslige normer.

Normal adfærd

• Udviser alderssvarende optagethed af seksualitet
• Leger alderssvarende seksuelt prægede lege med jævnaldrende
• Leger seksuelle lege med andre børn, som er præget af ligeværdighed, jævnbyrdighed, gensidighed og nysgerrighed
• Tager på familiemedlemmers kønsdele og bryster
• Undersøger sig selv
• Leger far, mor og børn
• Siger frække ord
• Udforsker forskellene mellem drenge og piger
• Leger doktorlege med seksuelt indhold, hvor man undersøger hinanden
• Spørger om køn og forplantning
• Stimulerer sig selv ved at røre ved kønsorganer eller gnide dem mod noget
• Viser sig frem

Adfærd, der kræver skærpet opmærksomhed og indgriben

• Udviser overdreven interesse for eller overdreven optagethed af seksuelle aktiviteter
• Udviser seksuel grænseoverskridende adfærd frem for andre mere alderssvarende aktiviteter/lege
• Udviser seksuel adfærd, som adskiller sig fra andre børns/unges naturlige nysgerrighed
• Udviser ikke alderssvarende viden om seksualitet, fx påfaldende fremmelig eller voksenagtig viden om sex
• Leger seksuelle lege, som fører til beklagelser fra andre børn, indgår i seksuelle aktiviteter, hvor der er tydelig forskel i alder, modenhed og intellekt imellem de børn, som indgår
• Leger vedvarende med afføring
• Er tydeligt seksuelt indladende/opfordrende overfor voksne
• Prøver gentagne gange at få andre børn eller voksne til at berøre sine kønsorganer
• Slikker på andre børns kønsorganer eller opfordrer andre børn til at gøre det på sig selv
• Prøver at gennemføre samleje genitalt eller analt
• Prøver gentagne gange at putte ting ind i egen eller andres tissekone/numse - på trods af smerte og/eller irettesættelser fra voksne
• Er fikseret på sex og primus motor i de seksuelle aktiviteter eller taler og tegner emnet konstant
• Dæmper på trods af kraftig irettesættelse fra voksne ikke sin adfærd

Adfærd der kræver øjeblikkelig indgriben

• Når et offer fortæller om overgreb f.eks. i form af orale, anale eller vaginale penetrationer eller anden intimiderende fysisk krænkelse
• Prøver at tvinge andre til at tage på dets kønsdele
• Tvinger ting ind i vagina og anus på sig selv og andre, selv om det er forbundet med smerte
• Tvinger andre børn til at lege doktor
• Tvinger andre børn til at tage tøjet af
• Får andre børn til at deltage i seksuelle aktiviteter ved at bruge fysisk tvang eller true dem
• Leger kønsrolle-lege på en vred og aggressiv måde
• Udøver seksuelle handlinger mod andre, der gør ondt
• Finder nemme ofre – f.eks. andre børn der er svagere og lokker eller truer til seksuelle aktiviteter
• Udviser seksuel adfærd, der virker tvangsmæssig eller aggressiv
• Reagerer på krise (f. eks. vold i hjemmet) ved at foretage seksuelle handlinger på andre børn, der ikke deltager frivilligt
• Virker ligeglad, selvom dets handlinger skader eller gør ondt på et andet barn, eller det andet barn tydeligt er ulykkeligt
• Seksuel kontakt med dyr

Storkeredens pædagogiske overvejelser og metoder

I Storkereden ønsker vi gensidig åbenhed og håber, at alle forældre, der oplever, at deres barn har problemer, siger det til pædagogerne eller lederen, så vi kan samarbejde om at hjælpe barnet til trivsel og udvikling.

I storkereden har vi besluttet følgende

• Leg forgår med tøjet på.
• Børnene må ikke stikke noget i egen eller andres kønsåbninger.
• Børnene går ikke flere på toilet sammen bag lukket dør.
• Alle voksnes toiletbesøg i institutionen foregår uden børn.
• På koloni bader og vasker børnene sig selv -de voksne er til stede og støtter, guider og hjælper med påklædning, hvis nødvendigt. Personalets toiletbesøg og bad foregår alene – badedragt og badebukser er minimum, hvis vi skal i havet.
• Børnene skal altid have tøj på efter årstiden også inde. Om sommeren er underbukser minimum beklædning, mens børnene leger i vandbruser.
• Vi pådutter aldrig børnene seksuelle voksenrelaterede ord og begreber. F.eks. er en legekammerat af det modsatte køn en god ven og ikke en kæreste.
• Vi er forpligtet til at graduere den fysiske kontakt til børnene, så den er afstemt efter barnets alder. En tvungen omfavnelse kan føles som et overgreb.
• Vi omtaler kønsorganer som tissemænd og tissekoner og bryster.
• De voksne er ikke underlagt et bestemt beklædningskodeks, men vi er bevidste om at signalere tryghed frem for seksualitet.
• Vi minimerer situationer, hvor en voksen er alene med børnene, medmindre det har en fagligt begrundet relevans. F.eks. er børnene aldrig med en voksen i kælderen for at hente ting, men en voksen og et barn eller en børnegruppe kan godt sidde i et rum med døren lukket, hvis aktiviteten påkræver det. Eksempelvis en sprogtest, sprogundervisning osv.
• Personalet informerer altid hinanden, hvis de går ind i et andet rum med et eller flere børn, og alle ansatte er forpligtiget til at orientere sig om, hvad der sker bag en lukket dør.
• Hvis en ansat har mistanke om overgreb eller er utryg ved eller undres over en kollegas adfærd, skal institutionens leder altid kontaktes.
• Hvis en ansat bliver opmærksom på et barns fysiske og/eller psykiske symptomer på overgreb og/eller mistrivsel, skal institutionens leder involveres.

Hvis overgreb finder sted

Hvis et overgreb mod et barn finder sted, eller der rettes mistanke mod en ansat, skal institutionens leder altid kontaktes. Lederen er forpligtet til at handle efter Vejle Kommunes retningslinjer.

Strategi for implementering

Politikken evalueres årligt på personale- og bestyrelsesmøde. Politikken lægges på institutionens hjemmeside og uddeles til alle forældre.

Henvisning til relevante links og litteratur

Servicestyrelsen ”Den professionelle tvivl”. Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge.

Vejle Kommunes handleplan: Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og unge.

Vi har en dejlig stor legeplads, som via en lærkehæk og en låge er delt i to - en for vuggestuebørnene og en for børnehavebørnene. De ældste vuggestuebørn benytter ind imellem også børnehavens legeplads sammen med en voksen. Børnehavebørnene kan også komme på vuggestuens legeplads, men aldrig uden at have lavet en aftale med de voksne.

Vores mål er, at legepladsen benyttes hver dag. Dog kan der om vinteren være en kortere periode, hvor der er så meget is, at den er for farlig at bruge.

Vuggestuen

I vuggestuen bruges legepladsen oftest om formiddagen, men om sommeren er børnene også ude om eftermiddagen, indtil de hentes, og institutionen lukker. De kommer ud efterhånden, som de står op og har spist eftermiddagsmad.

Børnehaven

I børnehaven bruges legepladsen over hele dagen. Uanset årstiden er der altid en gruppe åben med en voksen, så man kan komme ind, hvis man fryser, trænger til en pause fra sol og varme eller bare gerne vil ind igen og lege. I børnehaven kan en lille gruppe børn også selv være ude og lege uden en voksen. Der vil være indgået aftaler med de voksne, som har tæt opsyn med børnene fra vinduer og døre. De små 3-årige er aldrig ude alene.

Sommertid

Om sommeren lukker vi oftest ude, og fra ca. 16-tiden er børn og voksne på vuggestuens legeplads.  Man må aldrig løfte barnet over hegnet og ej heller selv klatre over, selvom det kan være fristende. På den måde viser og lærer vi børnene at respektere afgrænsningerne og blive på legepladsen. Det er selvfølgelig også vigtigt altid at lukke lågerne efter sig og sørge for, at ingen andre børn end ens eget løber med ud af døren/lågen, når man går med sit eget barn.

Uanset om vi alle er ude, eller ens barn er ude selv med nogle andre børn, når I henter, er det vigtigt, at I altid sørger for at sige farvel til en voksen og at tjekke jeres barn ud på skærmen, når I forlader institutionen.

Regler for hygiejne og forebyggelse af smitte

Grupper

• Egen grundig håndvask skal foregå hyppigt - altid efter eget toiletbesøg, mellem forskellige arbejdsgange, f.eks. efter næsepudsning, bleskift, inden servering af mad osv.
• Potter afvaskes efter hver brug, der benyttes desinfektionsmiddel.
• Toiletter holdes fri for synlig afføring. Efter hver toiletbruger med diarre rengøres toiletkumme og –bræt.
• Blespande vaskes dagligt af ud- og indvendigt. 
• Skraldespande på badeværelserne holdes dagligt fri for synligt snavs. 
• Vandhaner, næse-, sæbe- og håndklædedispensere og eventuelt håndvask vaskes dagligt af, efter middagsstunden, hvor alle børn har været på badeværelset. 
• Ved bleskift bruges engangsmateriale: liggeunderlag – vaskeklude –håndklæder og handsker. Ved bleskift med en særlig slem afføring og/eller diarre vaskes puslebordet/madrassen af. Se instruktion/opslag ved puslebordene. Bleer med afføring kommes i en lille pose der bindes for inden den kommer i blespanden.
• Spise- og aktivitetsborde afvaskes grundigt efter måltider eller anden griset brug.
• Øvrige møbler holdes nogenlunde fri for synligt snavs og støv. En gang ugentligt, se rengøringsmærkatet i indgangsdøren, skal alle reoler, hylder, vindueskarme o.a. tømmes, så rengøringsselskabet kan afvaske dem. Vælger personalet på gruppen dette fra, skal de selv sørge for den ugentlige rengøring.
• Taburetter og Trip trap stole holdes dagligt fri for synligt snavs og/eller madrester.
• Lædersofaer vaskes af jævnligt. Brug sæbespåner.
• Legesager rengøres med passende mellemrum under hensyntagen til, hvor ofte de bruges, til hvad og til hvilken målgruppe.
• Krybber rengøres grundigt ud- og indvendigt en gang årligt og holdes fri indvendigt for synligt snavs.
• Barnevogne rengøres grundigt ud- og indvendigt en gang årligt og ellers ved skift fra et barn til et andet. I det daglige holdes barnevognen fri indvendigt for synligt snavs. 
• Sengetøj skiftes månedligt og oftere ved synligt snavs.
• Oprydning skal foregå jævnligt, så ting ikke hober sig op på depoter og/eller andet for at undgå ”støvfælder”.
• Tørreskabe rengøres grundigt ud- og indvendigt to gange årligt og ellers efter behov.
• Skabe med indvendigt stativ til skraldeposer samt stativet holdes dagligt fri for synligt snavs. 
• Papirkurve holdes dagligt fri for synligt snavs.
• Vaskemaskinens gummikant ved tromlen tømmes for skidt før hver vask. Sæbeskål (kan tages ud) samt låge afvaskes hver fredag morgen og ellers efter behov. Trævlesien tømmes hver fredag morgen.
• Tørretumblerens fnugfilter tømmes før hver tørring. Maskinen afvaskes ved synligt snavs.
• Udluftning af grupperum skal foregå mindst en gang dagligt fx i forbindelse med middagsstunden.
• Fejning af gulve skal ske mindst efter hvert måltid. Kluden på kosten er en engangsklud og skal derfor skiftes efter hvert brug.
• Børnenes garderoberum afvaskes af rengøringsselskabet hver fredag, hvis de er tømte.

Derudover har alle ansatte et ansvar for, at institutionens øvrige faciliteter renholdes. Hellere gøre noget en gang for meget end en gang for lidt. Er du i tvivl om en arbejdsgang, så spørg en kollega.

Ved brug af køkkenfaciliteterne skal hygiejnen være i top. Alt skal holdes rent og fri for synligt snavs. Brug almindeligt opvaskemiddel om nødvendigt desinfekt.

Det forventes, at alle ansattes egen hygiejne er god, og at man hver dag møder ren og velsoigneret. Derudover forventes det, at man har indarbejdet nogle gode hygiejnevaner som en naturlig og vigtig forudsætning for at arbejde i institution og være en del af et fællesskab.

Mål

• Alle børn skal, uanset alder, mindst en gang om ugen, deltage i en voksenstyret aktivitet
• Alle børn skal være så selvhjulpne som muligt ud fra alder, evner osv.
• Synliggøre/dokumentere over for forældrene de motoriske udfordringer, der er for børnene i de almindelige gøremål.
• Få forældrene gjort bevidste om vigtigheden i, at de hjælper deres børn til at blive selvhjulpne.

Handleplan

• Oprette aldersopdelte gymnastikhold for alle børn fra 1½ år
• Holdene ”går” til gymnastik i salen fast en gang ugentligt
• Børnene skal selv ud fra alder, evner osv. forsøge at klare almindelige gøremål såsom tøj og sko, selv gå, klatre op på puslebordet, i krybber osv.
• Dagligt via skrift og billeder på tavler og i logbøger beskrive de forskellige og mangfoldige bevægelsesmuligheder og –udfordringer, børnene har i dagligdagen og til gymnastik

Børnenes mulighed for medbestemmelse

Børnene inddrages i at vælge den enkelte leg/aktivitet, hvor de skiftes til at være medbestemmende i, hvad der skal foregå. Børnene inddrages også i evalueringen ved at personalet er opmærksomme på og lydhøre overfor børnenes signaler eller udsagn i og om aktiviteten. 

 

Kvantitativ dokumentation

• Skrift og billeder: Vi informerer og dokumenterer via logbøger og tavler.

Kvalitativ dokumentation

• Når børnene snakker om det hjemme og glæder sig til gymnastikken.
• Når børnene er selv igangsættere og bruger oplevelserne/erfaringerne fra gymnastikken i leg.
• Når børnene tager selv initiativ og opfordrer øvrige børn og de voksne til at igangsætte aktiviteter/erfaringer fra gymnastikken.

Voksne har altid hovedansvaret for at tilgodese en rar atmosfære i alle relationer også den, der foregår børnene imellem. Vi og I er rollemodeller, og hvis vi gerne vil lære børnene at blive sociale og empatiske samfundsborgere, så skal vi selv agere som sådan.

Institutionen er et socialt fællesskab, som ansatte og forældre har valgt at være en del af. Børnene har ikke selv valgt og er fuldstændig afhængige af, at vi voksne sammen tager ansvaret for et miljø, hvor alle børn synes, det er rart at komme og være. Det er børnenes sted og både ansatte og forældre er forpligtet til at imødekomme alle børn – sige godmorgen, farvel, hjælpe og generelt vise alle børn interesse.

Et socialt fællesskab forpligter med både rettigheder og pligter. Vi har alle krav på at blive mødt imødekommende og selv pligt til at være imødekommende over for andre.

I institutionen skal vi se bort fra etnicitet, politik, religion etc., og vi skal tale om andre på en måde, som gør, at personen selv kunne være til stede i samtalen.

Det er vigtigt at kunne se værdien i, at når ens barn er sammen med andre børn, der måske ikke umiddelbart ligner barnet selv, så er det en mulighed for, at barnet selv kan udvikle sig bedst muligt. Der skal være plads til forskellighed, og vi lærer af hinanden – vi er hinandens forudsætninger for udvikling.

Hvad forstår vi ved trivsel?

• Børn, som grundlæggende er glade og harmoniske, udstråler sundhed og velvære og er i en god udvikling.
• Børn, som er glade for at komme i institutionen og har mod på leg og aktiviteter.
• Børn, som respekterer hinanden og indgår i venskaber.
• Børn, der tillidsfuldt opsøger hinanden og de voksne.
• En hverdag, der er præget af fællesskab, tillid og tryghed.

 

Hvad forstår vi ved mobning

• Når nogen bevidst over tid gør noget, som medfører, at barnet mister sin grundlæggende følelse af glæde.
• Gentagne fravalg, drillerier og nedværdigende behandling.
• Når nogen holdes uden for fællesskabet.
• Mobning er en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person på steder, hvor denne person er ”tvunget” til at opholde sig.

Hvad forstår vi ved konflikter?

• En uenighed ofte mellem flere.
• Mobning er envejs.
• En konflikt kan også være en læreproces.
• Konflikter er også udvikling.

Hvad vil vi med vores mobbepolitik?

• Skabe et miljø, der fremmer god atmosfære og trivsel.
• Undgå at nogen bliver holdt udenfor.

Hvad gør vi for at forebygge mobning?

• Vi voksne er rollemodeller ved at vise interesse for alle børn.
• Tænk på, hvordan du selv taler og agerer med andre. Du er selv det nærmeste eksempel.
• Vi lærer børnene gode sociale spilleregler ved at være nærværende, troværdige og opmærksomme voksne.
• Giv børn plads til at komme til orde, men vis dem også, at det ikke skal ske på bekostning af andre.
• Vores omgangsform og omgangstone er positiv med vægt på ros og anerkendelse.
• Vis vejen ved ikke at skælde ud, men kom med klare meldinger og sig ja eller nej.
• Vi styrker børnene i forskellige venskaber og sociale fællesskaber.
• Vi arrangerer lege og aktiviteter på tværs af børnegrupper.
• Lad børn lege med flere forskellige børn på tværs af sociale lag, nationalitet og kultur, så de får et bredt socialt netværk og flere venner.
• Vi afvikler ”børn masserer børn”. Den, man rører, mobber man ikke.
• I perioder har vi særlig fokus på sociale relationer.

Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret, og hvordan sikrer vi, at mobningen ikke gentager sig?

• Vi understøtter børnene i at føle empati, og sørger for at de øver sig i at lytte til hinandens oplevelse af situationen.
• Involver dig i situationen og tal med både den forurettede og mobberen.
• Tag ikke parti – begge parter har brug for omsorg og støtte.
• Hjælp børnene med at få sagt til og fra på en ordentlig måde.
• Ingen er dum, men en handling kan være dum.
• Vi involverer forældrene.
• Vi fortæller om vores oplevelse af situationer og opfordrer forældrene til selv at tale med barnet om episoden.

Hvordan inddrager vi børnene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?

• I hverdagen arbejder vi med at give børnene kendskab til såvel egne som andres følelser.
• Sæt dig i barnets sted og fortæl, hvordan du tror, det har det i en given situation.
• Vi laver aktiviteter, som får børnene til at fokusere på hinandens kompetencer.
• Lad børnene beskrive hinandens kompetencer f.eks. i forhold til at være en god kammerat.

Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?

• Vi vil være gode rollemodeller.
• Vi vil være imødekommende og i dialog med alle forældre.
• Vi vil være meddelsomme og samarbejdsvillige omkring børnenes trivsel.
• Vi vil være anerkendende og ressourceorienterede.
• Vi vil opfordre forældrene til også at agere ud fra mobbepolitikken.